WINDSURFING kursus I KØBENHAVN
WINDSURF KURSUS
Prøv windsurfing på vores 2,5 timers windsurf kursus. Du lærer de grundlæggende windsurfteknikker og får en smagsprøve på, hvor fantastisk sjovt det er at windsurfe. Få den fulde oplevelse med vores opstartsforløb her.
DKK 695,-
01
SÅDAN BOOKER DU
Vælg antallet af personer, du ønsker at booke på, og følg bookingkalenderen nedenfor. Har du et gavekort, så klik her. Når du har booket dit windsurfing kursus, modtager du en bekræftelsesmail, og så er du klar til at surfe!
Sådan forløber kurset
Ved ankomst bli’r du iført våddragt, vest og møder dine instruktører og de øvrige deltagere. Du bliver guidet gennem hele kurset, fra start til slut, af dine instruktører. Efter 2,5 timers windsurfing runder vi af med high fives og søde reggae-toner i caféen.
Du LÆRER AT
Windsurfe fremad ✔️
Styre og vende kontrolleret ✔️
Håndtere udstyret og tyde vinden ✔️
Brænder du inde med spørgsmål? Instruktør Stefan hjælper dig på vej!
Hvor lang tid tager det at lære at windsurfe?
Det tager få timer at komme godt i gang og et helt liv at mestre! Heldigvis er windsurfing hammersjovt allerede fra det sekund, du stiller dig op på boardet, trækker sejlet fri af vandet og oplever vinden blæse dig afsted. Derudover er windsurfing en vandsport, som kun bliver sjovere og sjovere i takt med, at du udvikler dig og bliver bedre. Du kommer rigtig langt med vores opstartsforløb, hvor vi gennem fem surflektioner af 2,5 timer lærer dig at windsurfe.
Hvor kan man windsurfe i Danmark?
Du kan windsurfe stort set alle steder i Danmark. Fra Gedser i syd til Skagen i nord, fra København i øst til Esbjerg i vest er kongeriget Danmark spækket med fantastiske windsurfingspots. Kun få surfspots kan dog konkurrere med forholdene i Amager Strandpark, hvor den trygge lagune danner de perfekte rammer for al slags windsurfing med pandekage-flat vand og fine vindpust, uanset vindretningen – et ægte windsurfer’s paradise!
Hvor hurtigt kommer jeg på vandet?
Vi fokuserer på at få dig både hurtigt og sikkert på vandet. På din første windsurflektion får du en grundig introduktion til udstyret samt en gennemgang af de basale windsurfteknikker – dette tager omkring 30 minutter. Herefter har du hele 2 timer på vandet med et surfboard under fødderne og et surfsejl i dine hænder, og du bliver naturligvis guidet af de to instruktører gennem hele surflektionen. På dine efterfølgende surflektioner kommer du direkte på vandet, her lærer du bl.a. at windsurfe stærkere, mens vi trinvist bygger dit niveau op fra gang til gang.
Har du flere spørgsmål? Kontakt os endelig eller se vores komplette FAQ HER