
TAG ELEVERNE MED PÅ EVENTYR!
SKOLEARRANGEMENT
Vi tilbyder et bredt udvalg af surfaktiviteter skræddersyet til folkeskoler, efterskoler, højskoler og gymnasieklasser – og vi glæder os til at tage jer med ud på surfboardet. Vores instruktører er profesionelle, certificeret ved Dansk Sejlunion og uddannede livreddere.
Fra 295/ per person
AKTIVITETER

XL SUP RACE (fra 295 per person)
Prøv den sjoveste teambuildingaktivitet, hvor alle kan være med – både vandhunde og landkrabber. Vores soleklare BESTSELLER!
Styrk samarbejdet med denne ideelle teambuildingaktivitet, der både gir’ gåsehud og udløser sky-høje high fives, når hele banden inddeles i hold, der skal kæmpe sammen mod hinanden på kæmpestore surfboards. Vi garanterer for fart, spænding og latter, så hvis I vil give jeres elever en følelse af sammenhold og træne deres evner til at træffe de bedste beslutninger hurtigt, så skal I glæde jer til at prøve kræfter med vores populære XL SUP RACE.
Aktiviteten varer som udgangspunkt 1,5 time, men kan tilpasses jeres ønsker. Vores erfarne og professionelle instruktører er til stede under hele forløbet, og vi har alt nødvendigt udstyr. Vi kommer også gerne ud til jer, hvis aktiviteten skal foregå et andet sted end på Amager. XL SUP RACE kan arrangeres for elevgrupper af 8-120 personer.

XL SUP SAFARI (fra 345 per person)
Kom med på en magisk Stand Up Paddle-tur, der udforsker Amager Strandparks eventyrlige laguner.
Vores XL SUP Safari emmer af hawaiiansk surferstemning og er en oplagt skoleaktivitet, hvor alle kan være med. Turen foregår i et behageligt tempo med rig tid til læring og fordybelse. Kurset indledes med en introduktion til paddleboarding og de grundlæggende paddleboard-teknikker og efterfølges af en guidet tur på vores XL boards rundt i Strandparkens naturskønne laguner.
Aktiviteten varer som udgangspunkt 1,5 time, men kan tilpasses til lige netop jeres ønsker. I bliver undervist af vores topprofessionelle surfinstruktører fra start til slut, og I kommer til at SUP-surfe på markedets absolut sikreste SUP-udstyr. Al nødvendigt SUP-udstyr og instruktion er inkluderet i prisen. Oplevelsen er oplagt for grupper af 6-40 elever. Ring eller skriv endelig, så skræddersyr vi et arrangement, der passer til jer.

WINDSURFING (fra 695 per person)
Prøv windsurfing på Amager, og mærk suset, når vinden virkelig tager fat. Windsurfing er en fantastisk vandsportsaktivitet, og vi sørger for, at alle kan være med!
På en enkel dag lærer I at windsurfe fremad samt at vende kontrolleret. Vi tilbyder også længere undervisningsforløb, der strækker sig over flere uger og inkluderer undervisning i at surfe stærkt og selvsikkert samt en masse fede tricks. Uanset hvor mange gange I ønsker at komme på vandet, så underviser vores passionerede surfinstruktører jer på markedets nyeste og sikreste windsurfudstyr.
Kurset varer 2,5 time og er beregnet til grupper af 6-30 elever – men hvis I kombinerer det med en anden af vores aktiviteter, kan I være helt op til 60 elever inkl. lærere. Alt udstyr og professionel instruktion er inkluderet i prisen. Vi glæder os til at surfe med jer! Skriv eller ring for et tilbud på lige netop jeres arrangement.