Traditionen tro, så drager hele surfteamet hvert år på surfeventyr i oktober måned, når surfsæsonen på surfskolen atter er ovre. I år gik turen til Bordeaux i Nordfrankrig. Det er efterhånden også blevet en tradition at ingen ved hvor vi skal hen, udover Rasmus og Ole – og især Caroline og Sofie kunne næsten ikke holde spændigen ud før afrejsedagen. Efter utallige attentatforsøg i form af udspekulerede telefonopkald og detaljerede spørgsmål til pakkelisten, måtte også de se sig nødsaget til at holde spændingen ud lidt endnu. Da der stod Nordfrankrig, sol og store bølger på boardingpasset var stemningen rødglødende af begejstring på vej sydpå i det lille tætpakkede SAS fly. Turen mundede ud i masser af surfing, god mad, hygge og teambuliding i det franske vin-mekka. Vigtigst af alt så fik vi brainstormet på en masse nye ideer og tiltag til den kommende sæson 2020 – og det bliver stort, det tør vi godt love. Stay tuned, vi vender stærkt tilbage til foråret.