Da Helene første gang kom ud på Copenhagen Surf School, havde hun ikke det store overskud. Gennem de seneste måneder havde hun haft både fysiske og psykiske symptomer på stress. Men ved betonbunkeren på den yderste spids af Amager Strandpark fandt hun lige præcis det, hun havde brug for. ”På mange måder er jeg et andet menneske nu. Jeg er gået fra at fylde min hverdag med alle mulige ting, der suger energi fra mig, til at sætte mig selv i første række”, fortæller Helene. På surfskolen opdagede hun nemlig, at vind, vand og højt til himlen trænger stressen i baggrunden. Samtidig fandt hun et fristed og en håndfuld mennesker, som på få måneder blev nogle af hendes nærmeste venner. Derfor er det også et fristed, hun søger tilbage til, så ofte hun overhovedet kan.

”Tænk, at jeg ikke vidste, at det her sted fandtes”
Egentlig var det alt andet end afslappende, da Helene for første gang satte fødderne på betonen foran Copenhagen Surf School. Hendes arbejde, studie og aftaler med vennerne havde hobet sig så meget op, at det var begyndt at sætte sig i kroppen. Og faktisk var hun i tvivl, om hun overhovedet kunne klare at fylde endnu en aktivitet i sin kalender. Men Helene har altid elsket vand. Så da hun fandt et gammelt gavekort fra GoDream i sin skrivebordsskuffe, besluttede hun sig alligevel for at bruge det på et kursus i Stand Up Paddle. Og en majdag sidste år stod hun pludseligt omgivet af mennesker, surfboards, øl og musik. ”Jeg blev faktisk lidt overvældet i starten, for der var vildt mange mennesker. Men folk var bare afslappede på en helt anden måde end i resten af København, og det smittede enormt meget af,” fortæller hun. Selvom Helene måtte tage et par dybe indåndinger først, kom hun ud på vandet. Og pludselig var det som om, at hendes skuldre sænkede sig helt af sig selv. 

Og fra i år har hun endda fået arbejde på surfskolen. Hun har mødt både sin kæreste og nogle af sine nærmeste venner i miljøet omkring bunkeren, og derfor er det også et helt naturligt sted for dem at mødes for at surfe, skate og feste. ”Den bedste fest, jeg nogensinde har været til, var på surfskolen. Jeg har aldrig oplevet at få lov til at danse under åben himmel hele natten, og folk ville bare gerne have, at natten blev ved,” fortæller hun. Selvom Helene ikke er stolt af at indrømme det, sker det endda indimellem, at hun glemmer tiden på surfskolen og kommer for sent til sine andre aftaler. Men spørger man hende selv, er det en billig pris at betale. Nu ved hun nemlig præcis, hvor hun skal tage hen, når hendes hjerne bliver overvældet. Og det giver hende nye kræfter til at være den, hun egentlig helst vil være. ”Jeg laver faktisk flere ting nu, end jeg gjorde sidste forår, men jeg har det fantastisk med det. For nu lytter jeg til min intuition, og den siger til mig, at jeg har brug for at være ude på vandet og blandt mennesker,” slutter hun.