2012 – Vi tager på Roadtrip til Australien | Copenhagen Surf Scool

Rasmus var nu også færdig på gymnasiet og vi kunne endelig tage ud på vores helt store rejse sammen – Vest Australien skulle erobres. Vi rejste til byen Perth hvor vi købte en gammel Toyota Hiace som vi indrettede med seng, køkken og hylder til vores surfeudstyr. Vi købte det mest nødvendige overlevelsesudstyr og var herefter parate til at opleve vildmarken og de fantastiske bølger langs den australske vestkyst. I 3 måneder boede vi i bilen blandt kænguruer og vilde emuer. Vi kørte fra det sydlige Albani til det nordlige Exmouth på jagt efter vind og bølger. Vi tog fra spot til spot og surfede i nærmest alle slags forhold – fra kæmpe bølger ved Gnaraloo til pandekage fladt vand ved Shark Bay. Tiden fløj afsted og vi med og inden vi havde set os om var vi tilbage i det sneklædte Danmark.