Paddle boarding i København
– 3 unikke steder
Paddleboard pirat øen
April 2020, by Copenhagen Surf School
Pak din SUP, hop på cyklen og udforsk København på en ny og anderledes måde.
Paddle boarding i København er blevet lettere og mere tilgængeligt end nogensinde før. Sæt fx dit SUP board i vandet ved Hal C, ved Christianshavn og paddle en tur ud omkring Pirat Øen og de ældgamle volde fra Christian IX’s tid. Du vil blive mødt af et naturskønt område fyldt med historier fra en svunden tid. Netop nu har du også muligheden for at opleve “Pirat Øen” før den forsvinder. Et oppusteligt SUP board gør dig mobil og sørger for du langsomt og sikkert kan glide forbi de mange skibsbrud. Udover at være både sjovt og spændende, er paddelboarding også en fornuftig udendørs aktivitet i denne anderledes corona-tid. Med frisk havluft, ny inspiration og god afstand, kan du holde dig i form.
Paddle surf ved opera’en
Der er gemte skatte overalt i Københavns havn, udforsk dem på dit stand up paddleboard.
Paddle boarder du videre ud, kommer du forbi en af Københavns helt store attraktioner – nemlig operaen. Den er særligt flot fra vandet og på et paddle-board kan du nemt opleve den fra et 360 graders perspektiv. Pas dog på kanalbådene, havnebusserne og andre der færdes på havet – der er nemlig en del trafik på ydersiden af Opera’en.
Paddle & Pints Kontikibar
Bag opera’en gemmer der sig et særligt sted, med smagfulde forfriskninger og smukt udsyn – perfekt for en paddelboarder.
Der findes næppe en bedre måde at slutte sin SUP session, end en iskold surfer-øl på Kontiki Bar. Det gamle skib ligger og venter på dig lige bag Opera’en. Læg dit paddleboard an til rælingen og hop ombord, her kan du købe lækre fadøl og eksotiske drinks samtidig med, at du kan nyde en af byens flotteste solnedgange. Når den værste tørst er slukket, kan du gribe dit surfboard og SUP-surfe tilbage mod Hal C, men pas på balancen! Skibets IPA kan slå benene væk under selv den stærkeste sømand, især hvis man får et par stykker indenbords..
Try before you buy
Spar 15% på dit RED Paddle Board
Få dit eget paddleboard, med et RED board kan du selv paddle på eventyr og udforske København.